Åb. 19,1.
En talrig skare i himlen!
Den skare der her er tale om er alle de frelste. Denne
skare må ikke forveksles med den skare der er omtalt i Åb.
7,9 da denne skare kun er de 144.000.
"Derefter så jeg, og se, en stor skare, som ingen
kunne tælle, af alle folkeslag og stammer og folk og tungemål
stod foran tronen og foran Lammet iførte lange, hvide klæder
og med palmegrene i hænderne; og de råbte med høj røst
og sagde: "Frelsen tilhører vor Gud, sidder på tronen, og
Lammet." Og alle englene stod rundt om tronen og om de ældste og
om de fire livsvæsener, og de kastede sig ned for tronen på
deres ansigter og tilbad Gud og sagde: "Amen! Lov og ære og visdom
og tak og pris og kraft styrke tilkommer vor Gud i evighedernes evighed!
Amen." Og en af de ældste tog til orde og sagde til mig: "De, som
er iførte de lange, hvide klæder, hvem er de? Og hvorfra er
de kommet?" Jeg svarede ham: "Min Herre! Du ved det." Da sagde han til
mig: "Det er dem, som kommer fra den store trængsel, og de har tvætte
deres klæder og gjort dem hvide i Lammets blod. Derfor står
de nu foran Guds trone og tjener ham dag og nat i hans tempel; og han,
som sidder på tronen, skal opslå sit telt over dem. De skal
ikke sulte mere og ikke tørste mere, ikke heller skal sol eller
noget hede stikke dem. Thi Lammet, som står midt for tronen, skal
være deres hyrde og lede dem til kilderne med livets vand; og Gud
skal tørre hver tåre af deres øjne." (Åb 7,9-17)
B
Gud æres for vor frelse!
Da Jesus var her på jorden fik vi et lille glimt
af en sene der ligner denne.
Joh 12,12-15 Næste dag hørte den store folkeskare,
som var kommet til festen, at Jesus var på vej til Jerusalem. De
tog da palmegrene og gik ham i møde, og de råbte: Hosianna!
Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn, Israels konge! Jesus
fik fat på et ungt æsel og satte sig på det, sådan
som der står skrevet: Frygt ikke, Zions datter! Se, din konge kommer,
ridende på et æsels føl.
Sl 111,1-5 Halleluja. Jeg takker Herren af hele mit hjerte
i de retskafnes kreds og forsamling. Herrens gerninger er store, velegnede
til deres formål. Hans værk er herligt og prægtigt, og
hans retfærdighed består til evig tid. Han har skabt sig et
ry ved sine undere, Herren er nådig og barmhjertig. Han giver føde
til dem, der frygter ham; han husker på sin pagt for evigt.
Sl 146,1-2 Halleluja. Min sjæl, lovpris Herren!
Jeg vil lovprise Herren, så længe jeg lever, jeg vil lovsynge
min Gud, så længe jeg er til.
1Krøn 29,11-13 Din er storheden, magten, herligheden,
glansen og pragten, Herre, ja alt i himlen og på jorden; dit er riget,
Herre, og du er ophøjet som overhoved over alle. Rigdom og ære
kommer fra dig, du hersker over alt, i din hånd er kraft og styrke,
det står i din magt at give storhed og styrke til alle. Så
takker vi dig nu, vor Gud, og lovpriser dit herlige navn.
Idet arbejdet blev presset frem, hørte jeg børnenes
og forældrenes stemmer synge: »Dersom Herren ikke bygger huset,
er bygmestrenes møje forgæves, dersom Herren ikke vogter byen,
våger vægteren forgæves.« »Halleluja! Pris
Herren, min sjæl! Jeg vil prise Herren hele mit liv, lovsynge min
Gud, så længe jeg lever. Sæt ikke eders lid til
fyrster, til et menneskebarn, der ikke kan hjælpe!« »Halleluja!
Pris Herren i himlen, pris ham i det høje! Pris ham, alle
hans engle, pris ham, alle hans hærskarer, pris ham, sol og måne,
pris ham, hver lysende stjerne.« Sal.127,1; 146,1-3; 148,3.
Vi skal nu tænke hvorledes himmelen ser på
disse begivenheder, og hvordan de ting er i harmoni med de handlinger der
sker i himmelen med at forberede et folk til at modstå dette på
Herrens dag efter at have gjort alt for at bestå på den onde
dag. (Ef 6,13) Lad lys og kraft fra retfærdigheden komme ind i sjælen
[Åb 19,1-6] "Derefter hørte jeg ligesom et mægtigt kor
fra en stor skare i Himmelen, som sagde: "Halleluja! Frelsen og æren
og magten tilhører vor Gud. Thi sande og retfærdige er hans
domme: han har dømt den store skøge, som styrtede jorden
i fordærv med sin utugt, og han har krævet sine tjeneres blod
af hendes hånd." Og for anden gang sagde de: "Halleluja!" Og røgen
fra hende stiger op i evighedernes evigheder. Og de fireogtyve ældste
kastede sig ned og tilbad Gud, som sad på tronen, og de sagde: "Amen!
Halleluja". Og fra tronen lød en røst, som sagde: "Lovsyng
vor Gud, alle hans tjenere, I, som frygter ham, små og store!" Og
jeg hørte som et kor af en stor skare og som brusen af mange vande
og som en buldren af stærke tordner; de sagde: "Halleluja, Thi Herren,
vor Gud, den almægtige, har tiltrådt sit kongedømme."
|